For få uger siden landede jeg midt i filmland gone mad: Toronto International Film Festival. Brangelina, George Clooney og store dele af Hollywoodbanden landede i Toronto og Hog Town gik amok. Unge som gamle linede klapstole op foran Roy Thomson Hall, hvor stjernerne skulle ind til verdenspremiere, og en ældre mand kom løbende hen ad gaden med sit kamera i hånden for at vise mig noget: ”It´s Hollywood Royalty!” sagde han stolt og viste mig det close up han netop havde taget af Angelina Jolie. Continue reading
Ham der Morten Stig
Ham der Morten Stig Christensen er vist nok omskåret. Ingen alarm på den konto. Men han var også hot. Dengang. Nu ligner han bare en familiefar, men dengang, wauw! Det synes jeg i hvert fald i 1987, hvor han sprang i kanen med Thomas Sigsgaard i filmen ”Venner for altid”, der aldrig rigtig blev til andet end en våd fuser. Hvis det ikke havde været for Mortens Stigs tisser, var den film aldrig gledet over i filmhistorien. Det er nemlig en tynd kop te, der er sjasket sammen efter devisen: vi får fat i de unge denne gang, så de ikke hænger ud i Cinema 1-8 hele døgnet og kun drømmer om at blive højere end Michael J. Fox. Det var egentlig en nem drøm. Men selvom det var en noget bælgøjet fis i en hornlygte, troppede jeg alligevel op i Amager Centrets biograf med min mor, fordi den film vist nok var noget for mig. Dengang var jeg begyndt at kopiere Robert Smith fra The Cure, så det med at bevæge sig for meget udenfor var altid forbundet med lidt risici, for hvis uvejret brød løs, skummede hele parykken, som var touperet efter bedste vis og kun blev siddende nogenlunde ved hjælp af ustyrlige mængder håndsæbe. På den måde lugtede man altid som om, man lige havde været i bad. Continue reading
Mere end øjnbolcher
Hvis det er nok for dig, at en homofilm er castet med pæne skuespillere, som på et tidspunkt kysser og et andet (eller samme) tidspunkt optræder uden meget tøj på, er du ikke segmentet til dette blogindlæg. Hvis du til gengæld vil have andet end øjnbolcher ud af filmoplevelsen, så læs videre.
Her kommer nemlig et geheimtip: De bedste film på den festival, jeg er ved at lære hedder MIX, er dokumentarfilmene. Næsten uanset hvad de handler om, brænder dokumentarfilmene af nærvær og drypper af hjerteblod. Dokumentarfilmene fortæller de mest spændende historier, tegner de mest interessante karakterer, er dybt bevægende og helt basalt overraskende. Continue reading
Seksualitet og filmanmeldelser
Jeg ser mange film i mit job. Langt de færreste af dem er, hvad man i 80’erne ville kalde homofilm, altså det område, der i dag dækkes af MIX og LGBT. Jeg får ualmindeligt megen respons fra læsere, der ikke deler LGBT-gruppens myriader af seksuelle præferencer og som ækles ved tanken om (f.eks.) to mænd i seng sammen.
Responsen kommer helt automatisk, selv om det, jeg skriver om i den aktuelle anledning, intet har med LGBT-relaterede emner at gøre. Der er mange, der bare behøver at se mit navn i avisen, før den sætter ind: ”Årrrrh, ham og hans svanseri! Nu får han sgu lige en svada i indbakken!”. I et interview i Politiken for nylig, som jeg lavede med den franske filminstruktør Francois Ozon i anledning af hans film ’Potiche’, nævnte jeg ikke mandens seksualitet med et ord. Redaktøren ringede ligefrem til mig og spurgte, om ikke det var en fejl, og jeg svarede, at hans seksualitet var irrelevant for interviewet, så hvorfor dog nævne det? Continue reading
Rock Hudson
Er der nogen her, der er gammel nok til at huske postyret, da Rock Hudson – 50’er-beefcake-stjernen over dem alle – døde i 1985, og det rygtedes, at han, som sandt var, døde af AIDS?
Jeg kendte ham selv dårligt på det tidspunkt, men er i de seneste år kommet efter det. Og jeg er rystet. Ikke rystet, som man var det i 1985, over, at en så beefy hunk kunne være homo (det har jeg mødt for mange Muscle Mary’s til at blive rystet over), men over at det ikke i hans samtid var alment kendt. I en stribe af pragtfulde lystspil fra 1959 til 1964 spillede han over for Doris Day, amerikansk films professionelle jomfru (det var komikeren Oscar Levant, der kendte hende hele livet, som sagde: ”Jeg kendte Doris Day, fra før hun blev jomfru”).
Vitsen i de fleste af deres scener sammen er, at han spiller en mors dreng, som egentlig bare er interesseret i at få skønhedstips af Doris, alternativt score hendes småkageopskrift. Der er en dobbeltjoke i kraft af, at Rock i en af filmene faktisk er en rødblodet amerikansk hetero, der for at gøre den jomfrunalske Doris tryg i sit selskab LADER SOM om han er homo, for dernæst at slå til rask som en klapperslange. (Kig især efter fra omkring 1:45)
192 siders overset LGBT-problem
Under overskriften ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser – 2011” har Sundhedsstyrelsen udgivet en rapport på 192 sider, der fortæller hvad der har betydning for sundhed og sygelighed i Danmark. Ud af de utallige årsager undlader rapporten at fortælle, at seksuel identitet udmønter sig i større risiko for selvmord, alkohol- og stofmisbrug samt storforbrug af cigaretter. En adfærd der bl.a. resulterer i flere ’kunder’ til de kræftafdelinger, der fylder meget i sundhedsdebatten. Continue reading
Bøssebarnet og voksenprojektioner
For nyligt så jeg, med gumpetung forsinkelse, en satirisk reportage i Det Nye Talkshow af Thomas Skov fra 2010. Vi er ”På sjov med Thomas Skov” i en folkeskole, Brorsonsskolen i Varde, hvor de har indført, at skolens drenge skal sidde ned og tisse, fordi skolen er (pisse)trætte af tilstrintede lokummer. Med selvironisk heteronormativ attitude agerer Skov bekymret, undersøgende journalist: Er denne ”feminisering” af tisseakten ikke et direkte skub på vej mod den, gisp, ”anden side”? Er det ikke kun BØSSEBØRN, der tisser siddende? Continue reading
Heteroer og male bonding
Og kan nogen så forklare mig, hvad det er med heteroer og deres evindelige male bonding?
Ikke at jeg har det fjerneste imod – sideløbende med de to appetitlige brødre, Jared Padalecki og Jensen Ackles i tv-serien ’Supernatural’ – at lege med fantasien om brodersex. Faktisk elsker jeg på den måde at have en hemmelighed sammen med seriens skabere, men hvad siger seriens mainstream-hetero-publikum til det? I det tilfælde, at de overhovedet opdager det? Continue reading
Hollywood, 1934
Hvor mange homofilm, vi end ser, er og forbliver samfundet omkring os hetero-normativt, som de kalder det. (Okay, som VI kalder det, men alligevel). Intet af det, vi foretager os – under MIX eller otherwise – giver i bund og grund mening i et samfund, hvor damer kysser mænd, og kondomer er sat i verden for at undgå graviditeter.
Jeg kan stadig få små og store chok, når jeg ser film fra de tidlige 80′ere, fra 50′erne eller 20′erne, som insisterer på, at der findes en seksualitet, der er rettet mod dit eget køn. Når to mænd i en amerikansk krigsfilm fra 1923 (en film om Første Verdenskrig, indlysende nok, IKKE Anden Verdenskrig) kigger hinanden lovlig dybt i øjnene, når to kvinder på en berlinsk café fra Weimarrepublikken vrikker med hoften på den der måde… Continue reading
HJÆLP!! Jeg er en pige og alle mine veninder er blevet dræbt af en psykopatisk morder!!
På MIX Copenhagen viser vi tirsdag den 25. oktober 2011 filmen Sleepaway Camp. I den forbindelse introducerer Woo Jin Ko filmen og LGBT-perspektivet i slasherfilm. I dette blog-indlæg dykker han dybere ned i spørgsmålet om kønsroller i slasherfilm.
Den smukke pige tager langsomt sit tøj af. Hun er træt efter en lang, hård dag. Hun tænder for bruseren og lader det varme vand glide over sin krop. Hun vasker sig selv. Hun hører en lyd. Hun slukker vandet og skubber forhænget til side. Der er stille. Hun fortæller sig selv at det nok bare var noget hun forestillede sig og hun tænder for vandet igen. Døren åbner sig og lukker sig, men hun hører det ikke. Når hun er færdig vikler hun håndklædet om sig. Badeværelset er fyldt med damp. Hun går hen til spejlet og samler hårtørreren op. Spejlet er dugget til, så hun bruger sin anden hånd til at tørre duggen væk. Hun ser en skikkelse stå bag sig! En mandlig skikkelse med en maske for ansigtet. Før hun når at skrige tager han fat i hende og slår hendes hoved ind i spejlet! Hun bløder og er bange og prøver at slippe fri. Han trækker sin kniv frem og langsomt, men sikkert stikker han hende igen og igen til hun ligger livløs på gulvet. Lige så pludseligt som han var dukket op, forsvinder han igen. Continue reading