21/10/2011 by Maja Thiele

Why gay girls prefer blondes! 1. del

…med et særligt godt øje til de selvkontrollerede, småsadistiske isdronninger…

Lige siden jeg ved et tilfælde stødte på filmen The Hunger fra 1983 har jeg været besat af de blonde isdronninger. Og jeg er ikke den første lesbiske fan af denne helt særlige arketype – tværtimod!

En hurtig søgning efter ”Ice Queen” på AfterEllen resulterer i 134 hits, og navnet ”Catherine Deneuve” findes 364 gange på den lesbiske portal til alt hvad der rimer på popkultur og lesbisk.


I The Hunger spiller netop Catherine Deneuve den mange hundrede år gamle vampyr (ja, hun har endda en oldægyptisk buste af sig selv stående i sin imposante stue) Miriam Blaylock. Vampyren er stram, skrupelløs, sexuel og blodtørstig. Men hun kan ikke leve uden en ledsager, og der skal den vidunderligt storbarmede – øh, jeg mener blåøjede! – Susan Sarandon til, for at nå ind til vampyrens sjæl. Hvilket i sidste ende fører til dominatrix’ens fald.


Man kan altså se isdronningen som en særudgave af butch’en. Godt nok er hun er helt blottet for opsmøgede skovmandsskjorte-ærmer og gør-det-selv-attitude, men hvad hun mangler i ydre (butch’ed) fremtoning gør hun op for i indre attributer. Isdronningen har Kontrol som overskrift, hun er kvinden der altid vil være i styring. Særligt i form af en selvkontrol grænsende til det neurotiske, men også qua en iboende sadistisk magtbegærlighed over andre menneskers handlen, gøren og følelsesliv. Se bare hvordan Miriam Blaylock bruger sine vampyrtelepatiske evner til at manipulere aldersforskeren Sarah Roberts’ (Susan Sarandons karaktér) tanker, så hun, som fluen i en edderkops net, bliver draget mod Miriams favn.

Isdronningens fremtoning er oftest stilfuld – hendes mentale overlegenhed afspejles også på overfladen. Hun har en forkærlighed for klassisk luksus, stramtsiddende sort eller egentlig androgynt.

En manipulerende, neurotisk kvinde med et overjeg, der kunne detonere De Forenede Staters samlede raketarsenal lyder som én de færreste lesbiske ville nyde i virkelighedens verden. På skærmen er det derimod en helt anden sag!



Jo stærkere et overjeg, desto mere eksplosivt (og underholdende) et fald, når achilleshælen kappes. Og for Isdronningen synes deres achilleshæl at være begæret efter menneskeligt nærvær og ægte følelser – de er i virkeligheden indbegrebet af klichéen ”hård udenpå, blød indeni”. Under styrken, kontrollen og den utilnærmelige facade fornemmes en sårbarhed og længsel, som hiver og maser i Isdronningens persona, og som virker sært forlokkende på seeren (læs: den lesbiske). For at se en kontrollant tabe kontrollen og hengive sig til begær, lyst, kærlighed, whatever…der findes næsten intet mere tilfredsstillende på film!

Og hvis dén, der erobrer og overvinder Isdronningen oven i købet er en kvinde – ayayay!


Catherine Deneuve spillede en mere famlende og ung variant af Isdronningen i Belle de Jour, hvor det utilfredsstillede begær dominerede over selvkontrollen, og hun har gentaget rollen i utallige varianter lige siden.

For mig nåede hun blandt andet fornyede højder i Francois Ozons 8 Femmes (der findes desværre kun dette amputerede klip – så hermed en opfordring til at se hele filmen), hvor hun spiller matriarken Gaby overfor Fanny Ardents femme terrible, Pierette, og en masse lys-mørk tematik pågår.

http://www.youtube.com/watch?v=Gk0GVZMZ9ZU


Glæd dig til 2. del af indlægget om de blonde isdronninger – det kommer online 22. oktober.

#archetype#blonde#butch#control#deneuve#ice-queen#lesbian#mainstream#popculture#vampire#women

Comments