22/10/2011 by Woo Jin Ko

HJÆLP!! Jeg er en pige og alle mine veninder er blevet dræbt af en psykopatisk morder!!

MIX Copenhagen viser vi tirsdag den 25. oktober 2011 filmen Sleepaway Camp. I den forbindelse introducerer Woo Jin Ko filmen og LGBT-perspektivet i slasherfilm. I dette blog-indlæg dykker han dybere ned i spørgsmålet om kønsroller i slasherfilm.

Den smukke pige tager langsomt sit tøj af. Hun er træt efter en lang, hård dag. Hun tænder for bruseren og lader det varme vand glide over sin krop. Hun vasker sig selv. Hun hører en lyd. Hun slukker vandet og skubber forhænget til side. Der er stille. Hun fortæller sig selv at det nok bare var noget hun forestillede sig og hun tænder for vandet igen. Døren åbner sig og lukker sig, men hun hører det ikke. Når hun er færdig vikler hun håndklædet om sig. Badeværelset er fyldt med damp. Hun går hen til spejlet og samler hårtørreren op. Spejlet er dugget til, så hun bruger sin anden hånd til at tørre duggen væk. Hun ser en skikkelse stå bag sig! En mandlig skikkelse med en maske for ansigtet. Før hun når at skrige tager han fat i hende og slår hendes hoved ind i spejlet! Hun bløder og er bange og prøver at slippe fri. Han trækker sin kniv frem og langsomt, men sikkert stikker han hende igen og igen til hun ligger livløs på gulvet. Lige så pludseligt som han var dukket op, forsvinder han igen.


Hvorfor er det de smukke, unge piger som bliver dræbt i gyserfilm? For selvom mænd også bliver dræbt, er det langt farligere at være kvinde, hvis man lever i gyserfilmsverdenen. Når kvinder bliver dræbt er det i slowmotion med kameraet tæt på og klip mellem morder, våben og offer således at vi ser ugerningen så detaljeret som muligt. Når mænd bliver dræbt er det hurtigt og pludseligt, nogle gange sker det uden at vi ser det. Mænd bliver dræbt fordi de kommer i vejen. Kvinder bliver dræbt fordi de er kvinder.

Er gyserfilm mon i virkeligheden misogyne af natur? Hvorfor skal vi dog pines med alle de kvinder, som skal myrdes på alle mulige makabre måder?


Den franske dramatiker og forfatter Victorien Sardou skulle have fortalt sine forfatterelever at hvis man ville have succes som forfatter skulle man torturere kvinderne! Det råd må man sige at gyserfilmen har taget til sig! Hvor at man i actionfilm ser mænd blive udsat for grov vold, ser vi i gyserfilm at kvinder bliver udsat for det der er langt værre. For i actionfilm er skurken ofte på samme niveau som helten. De er på mange måder hinandens ligemænd. I gyserfilmen er skurken ofte overmenneskelig nogle gange overnaturlig og filmens heltinde er kun en hjælpeløs kvinde. Det er altså på mange måder et dramatisk virkemiddel at lade offeret være en svag kvinde overfor en stærk, ubarmhjertig og mandlig morder.


Plottet med den hjælpeløse kvinde ser vi i historien om Andromeda, hvis moder, Kassiopeia håner havguden Poseidon ved at prale om sin egen skønhed. For at formilde havgudens vrede, beslutter Kassiopeia at ofre sin datter til havuhyret Cetus ved at lænke hende til en klippe ved havet. Andromeda bliver reddet af helten Perseus, som dræber uhyret og befrier den hjælpeløse pige. Det samme plot går igen i eventyr som Rapunsel og Tornerose, hvor havuhyret et skiftet ud med hekse og onde stedmødre. Den seksuelle undertone i plottet med den hjælpeløse pige blev udpenslet i Marquis de Sades fortælling om Justine, den underkuede og latterliggjorte kvindefigur. Vi ser også plottet i historierne om Skipper Skræk, som gang på gang må redde sin elskede Olivia, som hele tiden roder sig ud i farlige situationer.


Det er altså ikke kun gyserfilm, som behandler kvinder på denne måde. Forskellen er at vi i gyseren får det hele udpenslet på en måde, som litteraturen ikke er i stand til. Men hvorfor kvinder? Den engelske forfatter og digter Edgar Allan Poe skrev i sit berømte essay The Philosophy of Composition: ”The death then of a beautiful woman is unquestionably the most poetical topic in the world.” Der er altså en form for poetisk æstetik vi ser i billedet af den døende kvinde. Det skrøbelige liv, som bliver knust. Havde det været en stærk mands død havde det ikke været lige så smukt. Gyserfilm besidder i høj grad en særlig æstetik, en hel særlig filmteknik til at vise sine grusomme mord. En form for morderisk skønhed. Der er da også en grund til at kvinder i gyserfilm ofte er mere eller mindre afklædte når de bliver dræbt. Det er ganske simpelt ”smukkere” at se på.


Gyserfilmens mester Alfred Hitchcock udtalte engang: ”The trouble today is that we don’t torture women enough.” Dette forsøgte han at gøre om på i gyserfilmsklassikeren Psycho fra 1960 hvor den stakkels Marion Crane bliver myrdet i den berømte bruserscene. Psycho kom til at danne skole for en ny genre af gyserfilm, som startede med Black Christmas af Bob Clark i 1974 og som fik sit store gennembrud med klassikeren Halloween af John Carpenter i 1978. Genren kendt som slasherfilmen eller ”slasheren” følger i den grad op på Hitchcocks udtalelse om tortur af kvinder.


I slasheren møder vi en mandlig morder, som forfølger og dræber sine ofre, som hovedsageligt er kvinder. Der er stor fokus på den seksuelle spænding mellem morder og offer. Vi ser morderens våben, som oftest er af fallisk karakter (kniv, økse, issyl, motorsav, boremaskine, osv) penetrere offerets skælvende kød. Genrens navn er da også en reference til knivens flænsen af offeret (slasher). Det er i dette seksuelle spil mellem morder og offer at vi skal forstå den kvindelige offerrolle. Hendes død er en udlevelse af morderens syge seksualitet og samtidig en straf af kvindelig seksuel tilgængelighed. Det er derfor kvinden i gyserfilmen må dø.


At sige at gyserfilm generelt er misogyne er dog nok lidt for simpelt. Vi må jo også tage til overvejelse at morderens banemand ofte er en kvinde. Hovedpersonen i gyserfilm er nemlig oftest unge kvinder. Måske skal vi se dem som en form for offerhelte, fordi de på en måde både er ofre for den gale morder, men også er helte fordi de overvinder ham. Kvinden sejrer til sidst.


Black Christmas (1974):

Halloween (1978):
http://www.youtube.com/watch?v=ljchb1tsLfs


Nysgerrig efter gode slasherfilm? Her er nogle flere anbefalinger:

Friday the 13th (1980)

Terror Train (1980)
My Bloody Valentine (1981)
The Slumber Party Massacre (1982)
A Nightmare on Elmstreet (1984)
Stage Fright (1987)
Scream (1996)
I Know What You Did Last Summer (1997)
Urban Legend (1998)
Cherry Falls (2000)
HellBent (2004)
Hatchet (2006)
Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon (2006)

#gender#heroes#hitchcock#horror#movies#murder#murderer#offer#phallic#slasher#torture#women