vennerforaltid

29/10/2011 by Tomas Lagermand Lundme

Ham der Morten Stig

Ham der Morten Stig Christensen er vist nok omskåret. Ingen alarm på den konto. Men han var også hot. Dengang. Nu ligner han bare en familiefar, men dengang, wauw! Det synes jeg i hvert fald i 1987, hvor han sprang i kanen med Thomas Sigsgaard i filmen ”Venner for altid”, der aldrig rigtig blev til andet end en våd fuser. Hvis det ikke havde været for Mortens Stigs tisser, var den film aldrig gledet over i filmhistorien. Det er nemlig en tynd kop te, der er sjasket sammen efter devisen: vi får fat i de unge denne gang, så de ikke hænger ud i Cinema 1-8 hele døgnet og kun drømmer om at blive højere end Michael J. Fox. Det var egentlig en nem drøm. Men selvom det var en noget bælgøjet fis i en hornlygte, troppede jeg alligevel op i Amager Centrets biograf med min mor, fordi den film vist nok var noget for mig. Dengang var jeg begyndt at kopiere Robert Smith fra The Cure, så det med at bevæge sig for meget udenfor var altid forbundet med lidt risici, for hvis uvejret brød løs, skummede hele parykken, som var touperet efter bedste vis og kun blev siddende nogenlunde ved hjælp af ustyrlige mængder håndsæbe. På den måde lugtede man altid som om, man lige havde været i bad.


Med min mor og mig tog i Amager Centrets biografmørke, hvor jeg også havde set ”Flamberede Hjerter” og var hovedkulds forelsket i Anders Hove. Han måtte i hvert fald godt komme forbi mit værelse og blæse i det der messinginstrument, mens jeg stod og rockede ud til noget Moonjam i noget sort, sort tøj. Nå, Anders Hove var optaget af Kirsten Lehfeldt, så jeg så i stedet ”Venner for altid”, hvor ingen er venner for altid, kun til sidst. Sådan er det jo på film. Efter amerikanske forbilleder. I denne her udgave var Morten Stig så den danske udgave af Rob Lowe (vist nok også omskåret), der som en anden femme fatale med diller indtager lærredet, når der mangler en forløsning. Den kom ikke. For lige midt i det hale – da Morten Stig og Thomas knokler i sengetøjet – braser hovedpersonen Kristian (Claus Bender Mortensen) ind ad klubværelsesdøren. Så røg den fornøjelse.


Thomas Sigsgaard, der spiller Patrick i filmen, var ham de fleste bøsser og andre godtfolk, var vilde med. Han lignede også en ung udgave af Carsten Nagel. Med lyst hår og viking-looket med blå, blå øjne og evig solbrændt. Den udgave har jeg aldrig været så meget til. Så jeg snuppede Morten Stig Christensen i stedet. Men Morten Stig var jo IKKE bøsse. Øv. Det var kun noget, han spillede. Det sidste havde han gode erfaringer med. At spille. Fordi han var håndboldspiller og driblede løs på diverse sportsgulve, hvor lyden af sko over lakeret træ altid lyder som alle de der lørdage, hvor man hang ud i Travbanehallen i fodenden af Amager og ventede på, at ens far blev færdig med badmintonkampen, så man kunne komme hjem og begynde at glæde sig til Dollars i tv om søndagen. Åh, ham der Steven Carrington – den første udgave, ikke ham, der kommer bagefter ulykken på boreplatformen.


”Venner for altid” er kort fortalt en film om hovedpersonen Kristian, der begynder forfra et sted i sit liv og havner i en klasse, hvor det kun er outsideren Henrik (Thomas Elholm), der gider interesse sig for ham. Alle er bombesikre på, at Henrik netop ER bøsse. Derfor er han OUT. Det siger jo sig selv. Men Patrick er klassens nummer et og alle vil danse efter hans panfløjte. Kristian opgiver ikke uden kamp og kæmper sig ind i midterkredsen, hvor man altid kan være nummer to, fordi nummer et altid skal have en, der gang på gang understreger, hvem der er nummer et, to og hvem, der er ude i kulden – her er det så bøssen. Tror vi. Men så vender billedet, fordi Patrick altså springer ud og springer i kanen med Morten Stig, hvor Kristian så vælter ind og forstyrrer det hele, så alting må starte forfra igen. Desuden finder Kristian sig lidt kærlighed i svenske Lill Lindfors, der mere eller mindre spiller sig selv – og forfører som en misfornøjet kat med poter, der kradser og kradser.


Min mor gav pommes frittes, da vi havde set filmen. Vi sad på Mellemdækket i Amager Centret og så på alle amagerkanerne med deres lange lørdagsindkøb i smarte plasticposer og med kåde kinder, der hoppede op og ned i takt med at de bevægede sig i centrets områder. Jeg var blevet helt forelsket i Morten Stig Christensen. Mig, der aldrig havde haft noget som helst tilovers for sport, var faldet for en hånd(bold)spiller. Jeg tror godt, min mor kunne mærke det. Men hun kommenterede det ikke. Morten Stig kom op på væggen og hænge ved siden af The Cure og Sort Sol. Et par dage. Så pillede jeg han ned igen. Det var for underligt ved siden af Robert Smith og Steen Jørgensen. Men senere var vi helt enige om fordelingen, min mor og mig. Hun fik Michael Laudrup, hvis jeg fik Søren Lerby. Se, man bliver hængende i sporten, når man først har kastet badekåben og håndklædet i ringhjørnet – eller ringmusklen – eller hvordan er det nu, det er?

#1987#circumcised#gay#movies#out#teenager#young

Comments