tidsrejse

04/10/2015 by Rasmus Lybæk

En filmtidsrejse

Tag med på en filmtidsrejse af en anden LGBT-verden. MIX Copenhagen viser fem danske klassikere.

I stumfilmen “Mikaël” fra 1924 smider Carl Th. Dreyer poetisk et kærlighedsforhold op i sort-hvid mellem to hovedpersoner af samme køn; en kunster og hans protegé. Det var en af de allerførste gange i verdenshistorien, at homoseksualitet blev repræsenteret på film, omend underfundigt.
I de kommende årtier kunne Dreyers kollegaer slippe af sted med at inkludere afvigende mostre, affekterede onkler, ensomme og arbejdsomme damer og småtriste ældre herrer i persongalleriet.
Intet ved disse karakterer skreg til himlen, at de var homo- eller biseksuelle. Men der var jo heller ingen, som dengang kunne gå rundt i pride-parader og skrige sådan noget til hverken himlen eller Jorden. Men alligevel vidste man nok, hvad der gemte sig under overfladen af det ellers pæne, normative og tilsyneladende heteroseksuelle danske samfund. Man legede med antydningens kunst, men det var ikke let.

Der var engang 

Det er jo med film som med din og min virkelighed. Uanset genre vil film altid repræsentere dele af samfundet, dele af vores liv og derfor vil film også fremadrettet influere menneskets verdenssyn – ikke bare hvad og hvem man kan være, men også må være. Her er film et suværent kulturproducerende kulturprodukt.
Yngre LGBT’ere kan i et vestligt land som Danmark nemt komme til at glemme, hvilket samfund deres brødre og søstre egentlig var oppe imod i deres frigørelseskamp for år tilbage.
Måske er der en grund til, at den 80-årige Christian, man så på Oscar Bar, først sprang ud, efter konen døde. Og hvad vil det egentlig sige at være lesbisk før feminismens første bølge? Hvorfor overgik det engang langt de flestes forstand, at transpersoner i det hele taget kunne eksistere? Ja, medmindre man altså havde hørt om Lili Elbe.

Dansk retro

MIX Copenhagen fylder nu 30 år og undersøger i anledning af jubilæet den LGBT-historiske udvikling inden, filmfestivalen startede.
Hver aften i Cinemateket – den 5., 6., 7., 8. og 11. oktober klokken 19 – viser MIX Copenhagen en dansk retrofilm under kategorien Hvis du vil se tilbage. Her samler filmfestivalen de mest kuriøse og betydningsfulde filmmilepæle – genremæssigt forskellige, men kvalitetsmæssigt fantastiske.
Filmfestivalen lægger stort ud med Dreyers Mikaël, den 5. oktober, der akkompagneres af levende klavermusik, komponeret specielt til stumfilmen.
Dagen efter hopper vi 20 år frem til mellemkrigstiden, hvor instruktøren Bodil Ipsen i Mordets melodi – en brillant fortalt krimi – behændigt får flettet en lille, lesbisk historie ind om en ensom ældre påklæderske, så man ikke er i tvivl.

Bundfald

Lesbiske står altid lidt i skyggen af resten af persongalleriet, og selv i vores nye århundrede er det svært at mønstre en lesbisk hovedperson på dansk film. Det har manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen i kortlægningen af lesbiske filmkarakterer skrevet en hel afhandling om.
Hendes filmvidenskabelige kollega og nuværende DR-redaktør, Søren Bygbjerg, skrev en tilsvarende afhandling om bøsser på dansk film. Han pointerer, at man helt frem til slutningen af 60’erne enten blot dyrkede antydningens kunst, eller også var biperson-bøsserne ganske feminint karikerede, på baggrund af datidens fordomme.
Et værk fra 1957 stikker åbenlyst ud: Det stærke, socialrealistiske drama Bundfald fokuserer på unges samfundsproblemer, men som den første danske film udviser den også en egentlig sympati for datidens homoseksuelle, der måtte leve i skjul og se sig udnyttet. Bundfald er inkluderet i årets MIX-program.

Transvestitter

I 70’erne vælter homo- og biseksuelle og feminister rundt i hinanden til hverdag og fest, mens de udfordrer forvirrede heteroer. De fik synlighed i film som Violer er blå (Peter Refn,1975) eller Lille spejl (Edvard Fleming, 1978).
Navnligt i Lille Spejl, som er en vidunderlig, hylemorsom komedie, fik de selskab af, hvad man dengang med en fællesbetegnelse kaldte transvestitter, fordi man ikke vidste bedre.
Dette er de to sidste retrofilm i årets MIX-række. Ungdomsoprøret havde sat sine positive spor og heteronormativiteten var kommet under pres. Kønsrollerne blev pludselig udfordret, så film-Danmark fik et behov for at følge med tiden.
Nye instruktører prøvede alternative livsformer og seksualiteter af på lærredet, sommetider på mere uheldig end vellykket vis. Men Rom og repræsentation blev ikke bygget på én dag.
Døren var derfor åbnet på klem for Copenhagen Gay Filmfestivals spæde opstart i 1986. I løbet af de 30 gange, festivalen indtil videre har løbet af stablen i Danmark, er der sket en nuancering af begreberne, og derfor er der også sket navneskift, senest til MIX Copenhagen LGBT Filmfestival. Men det er altid godt at vide, hvor og hvad man kommer fra.

Visninger

“Mikaël”: mandag 5/10 kl. 19:15

“Mordets melodi”: tirsdag 6/10 kl. 19

“Bundfald”: onsdag 7/10 kl. 19

“Violer er blå”: torsdag 8/10 kl. 19

“Lille spejl”: søndag 11/10 kl. 19

– alle fem film vises i Cinemateket.

 

Læs mere om filmene og festivalen generelt på mixcopenhagen.dk

#dansk#diversity#generations#lgbt